Lene og Kurt på Safari i Sydafrika
Så er ferien slut!. Det har været en meget fantastisk ferie. Meget anderledes ferie end vi har prøvet før.
Den sidste dag brugte vi bl.a. med en tur rundt i havnen.
Onsdag var skoleklasse dag på museet.
Fire betydningsfulde folk for Sydafrika
Tak for at læse med !
Tirsdag kom vi endelig på heldagstur rundt på halvøen syd for Cape Town. Den har både Kap Det Gode Håb og Cape Point.
Indtil nu havde vi haft sol og godt vejr, men dagen hvor vi skulle på tur, var der pludselig meget tåget.
Det var skuffende for alle, at det var svært at se alt det guiden talte om.
Hvidhalset ravn. Fedt at se disse tæt på.
Ved Boulders Beach så vi pingviner
Brillepingviner ved Boulders Beach.
Strudse i Naturparken.
Tågen begyndte at letter.
Om eftermiddagen kom vi med turbussen, kun Lene og jeg, til Stellenbosch.
Stellenbosch er den næstældste europæiske bosætning i provinsen Western Cape i Sydafrika efter Cape Town og ligger 50 km nordøst for Cape Town langs bredden af Eerste River. Byen blev kendt som City of Oaks eller Eikestad på afrikaans på grund af sit store antal egetræer, som byens grundlægger, Simon van der Stel, lod plante langs gaderne.
Stellenbosch University ligger i byen og Technopark Stellenbosch er et moderne forretnings– og forskningskompleks, som ligger i den sydlige del af byen nær Stellenbosch golfbane.
Byen siges at være hjertet af afrikanerkulturen på grund af det store antal akademikere og studenter, som har levet og studeret her. Det er også her at de rige bor.
Som det ses var den en utrolig hyggelig by, hvor vi gerne ville have boet et par dage.
Til sidst skulle vi på vinsmagning på Zevenwacht Wine Estate. Vingården lå meget meget smukt.
Alle fadene var fransk eg – ligesom mange andre slotte uden for Frankrig, bruger man kun fransk eg i vinproduktionen og ikke lokalt eg.
Til den hvide chardonnay skal også bruge lidt stålfade.
Smagningen var lidt en skuffelse. kun 4 nye vine , intet fra før 2022.
Men guiden blev hyggelig at snakke med på vejen hjem til Cape Town.
Mandag skulle vi have været på heldagsbustur. Noget gik galt og vi blev ikke hentet.
I stedet gik vi rundt i byen, fra hotellet og ned mod havnen. På intet tidspunkt følte vi os i fare, selvom vi var blevet advaret hjemmefra om faren ved at gå rundt selv. Hotellet anbefalede os ikke at tale med “fremmede”, blot man ikke går rundt efter 20, tror jeg ikke der sker noget.
Vi gik op til Bo-kaap området med alle de malede huse.
Bo-Kaap er tidligere kendt som Malajkvarteret. Grundlæggende er der tale om en township, som ligger på skråningen af Signal Hill oven for bycenteret og er centrum for indonesisk muslimsk kultur i Cape Town. Nurul Islam-moskeen fra 1844 findes i området.
Bo-Kaap er traditionelt et multikulturelt område, der er rig på historie og kendt for sine romantiske, brolagte gader og huse i livlige farver.
En historie lyder at Jan de Wall byggede alle disse huse i området i 1760. Han byggede dem til sine slaver, men senere flyttede mange muslimer ind, og malede husene i mange farver for at fejre deres frihed.
Maria van Riebeeck (født de la Queillerie; 28 October 1629 – 2 November 1664) var en fransk Fransk Huguenot som var den først kone til Jan van Riebeeck, den hollandske koloni administrator og første leder af bosættelserne i Cape town.
Van Riebeeck blev bedt af det Nederlandske Ostindiske Kompagni. (VOC) at tage kommando over den tidlige hollandske koloni i det fremtidige Sydafrika på d 24 December 1651.
Van Riebeeck startede med det samme, med at forstærke kolonien som en station for VOC handelsruten mellem Holland og Øst Indien. Formålet var at kunne leverer friske forsyninger til VOC skibe mellem Holland og Batavia, den hollandske by i Indonesien, da dødsfald på denne rute var meget høj.
Vi gik ned mod havnen (The Waterfront) og undervejs kom vi igennem et havne udviklingsområde, der minder meget om tilsvarende områder i København.
V & A refererer til dronning Victoria og prins Albert.
Vi kunne forstår at det koster lidt at bo her. Ligesom i København.
Det gamle havneområde, er blevet et område med hoteller, forretninger og restauranter.
Clocktower Bringe set fra Victoria Dok.
Havnefodens kontor. Bemærk at brogen meget ligner Samuel Beckett Bridge i Dublin. hvorfor ved vi ikke.
Kunsthandel med kunst af gammelt skrot.
Lidt træt mand i en genbrugsstol.
Kunst der gør opmærksomt på problemer med krybskytteri.
Der er søløver og odderne i havnen.
Om aftenen spiste vi ved havnen og restauranten bestilte en Uber til os hjem.
Cape Town er hovedstad i Capeprovinsen i Sydafrika; 4,9 mio. indb. (2024). Byen kaldes også Kapstanden på dansk. Den ligger 50 km nord for Kap det Gode Håb; om sommeren har det sydafrikanske parlament sæde her.
Lex.dk skriver ( og det er vi enige i):
Cape Town er én af de smukkest beliggende storbyer i verden; bycentret vender ud mod Table Bay, og det 1087 m høje Table Mountain ligger som et vartegn og fungerer som rekreativt område. Bycentret er meget moderne, og flere af de velhavende forstæder ligger i tilknytning hertil; hovedparten af byen spreder sig dog ud over det omkransende sandede fladland. Den kolde Benguela strøm langs Atlanterhavskysten kølner byens klima; sommeren er lun og tør; årsnedbøren på omkring 660 mm falder især under den milde vinter.
Første dag i Cape Town blev først brugt på en “hop on, hop off” bus. Altid en god ide for at danne sig et overblik over en by man ikke kender.
Byen blev grundlagt i 1795 af englænderne, senere blev den igen hollandsk med Boerne. Den har stadig et meget europæisk præg, hvilket vi synes var rart.
Da Suez kanalen åbnede i 1869 forsvandt meget skibstrafik fra Sydafrika, først senere i det 20 århundrede blev den en stor havn igen.
Disse to damer uddelte Kristi ord ved stranden. Ikke mange tog notits.
Fin lille gut på en stor stol.
Der kommer vinden fra. Brillerne er kunst, der illustrerer Nelson Mandela’s briller. Gennem brillerne ser man Robben Island, hvor han sad fængslet i 27 år.
Herfra kunne man så få sig en hund.
Som en del ad rundturen med bussen, kom vi til kabelbanen op mod Table Mountain.
Gondolen på kabelbanen drejer rundt under opturen, ret fantastisk.
Cape Town set fra oven dvs. fra Table Mountain
Paragliding er også en mulighed.
Bjergklatning kunne prøves under kontrolerede forhold. Men man skulle først skrive under på, at faldt man ned, var det ens egen skyld.
Vi så nok kun turist siden af byen , men jeg vil gerne tilbage.
Så blev det tid til at sige farvel til vores lodge Lamai (check dette website) , og dens chef Pia. Hun købte sammen med sin mand Anders lodgen i 2012 og har bygget den op siden.
Hun og hele staben var rigtig gode til at vi alle følte os som en stor familie, ingen blev glemt, og da en ældre dame blev syg, tog de tid til at køre til lægen (2 X 2 timer) uden problemer. Alt for kunderne. 6 stjerner fra Os.
Baobab træer som dette kan blive over 1000 år gamle..
En af hytterne i Lodgen.
Spiseområdet hvor vi alle samledes til alle måltider. Altid i højt humør (hvis ikke man var ramt af dårlig mave). Lene og jeg fik ingen dårlige oplevelser.
Så det var med triste miner, de fleste af os gav os mod Hoedspruet lufthavn, nogle mod Cape Town, nogle mod Durban og andre mod Mauritius.
På vejen mod lufthavnen kom en giraf for at sige farvel 🙂
I lufthavnen og mange andre steder var disse små abekatte, Grøn Marekat, for at øjne en change for noget mad. f.eks efterladte søde sager.
Denne var ikke i godt humør.
Fredag var vi på udflugt til Blyde River Canyon. Den største grønne Canyon i Afrika. Hvor de største Canyons i verden er knas tørre f.eks Grand Canyon i USA er denne fuld af træer og med en stor sø i bunden.
Vi har hele tiden manglet at se Zebraer, men i Jeepen på vej til busturen (2 timer) så vi endelig 4 stykker af en gruppe på 5 som rangeren kendte. En var desværre ædt af løverne
Vi fik en sejltur på 1 1/2 time lidt rundt på søen.
De meget grønne sider af Blyde River Canyon.
De forskellige farver skyldes de forskellige sten typer og alger der sidder uden på klippesiderne.
Stort firben der sidder midt i billedet.
Afrikansk Fiskeørn. Hvilket så viser, at der er fisk i vandet.
Disse flodheste var set gå 20 km på land for at finde græs om natten.
Flodhestene føler sig sikre i vandet. Derfor må man aldrig komme imellem en flodhest og vandet den kom fra. Det overlever man ikke. Flodheste er det dyr i Afrika der dræber flest mennesker.
Denne klippeformation var ret porøs. Den er dannet gennem gange mill år, men på en måde så der er opstået huler i den.
En klippeformation der ligner et ansigt, hvor der kommer tårer ud af øjnene.
Hjemme på lodgen er en lille sø hvor de vilde dyr, og især de vilde fugle kommer og drikker og spiser. Her er en lille vadefugl; en trebåndet præstekrave (Three-banded Plover).
Isfuglen her er super hurtig, så den er svær at fange med kameraet.
Isfuglen tørrer sine vinger næsten ligesom Skarven.
Denne vibe, Blacksmith Lapwing hedder på dansk Broget vibe. Denne vadefugl er kendt for sin karakteristiske metalliske “tink, tink , tink” alarmkald, der minder om en smeds hammer der rammer en ambolt.
Hjemme på lodgen fik vi marineret grillet svinekød med kogte grøntsager og frisk salat, meget lækkert. I det hele taget serveres der kød hver dag, på den ene eller anden måde.
Torsdag var vi også tidlige oppe, for at kome på tur.
Impalaer ved vandhullet ved logden.
Næsehorn uden horn. Hornene bliver skåret af for at nedbringe antallet af dræbe dyr fra krybskytter
Når vi er på tur er der max tre jeeps (Toyota Landrovers) af sted. Da rangerne taler sammen på walki, får man set flere dyr, idet der udveksles info om hvad der er set hvor. Og når dyrene findes må man være max to jeeps ad gangen. Derfor er dyrene meget rolige.
Sur elefant, der vælter træer.
Formiddags the.
Elefant med unge.
Inden solnedgang kørte vi op på en klippeside for at drikke sun-downer, der dagens anledning var erstattet at Champagne. Meget smukt.
Som det ses var vi meget heldige med vejret.
Onsdag var vi også tidligt oppen for at køre kl 05:30. Denne gang en udflugt til Olifants River, der flyder ud i Limpopo floden.
Kruger National Park er ikke en savanne , men et busklandskab, hvilket selvfølgelig gør det svært at spotte dyrene. Vores ranger var dog super dygtig til dette. Han var hele tiden i forbindelse med andre rangers, så de hjalp hinanden med at lokaliserer de forskellige dyr.
Bavianerne holder øje med os.
Vore tre jeeps samlet til frokost
Flodhestene var på en anden bred i et roligt område af floden.
Ørnene her så ud til at have det svært med at fiske i den meget grumsede flod. Vandstanden var meget høj pga meget regnvejr, og meget grumset.
På vejen frem og tilbage så vi heldigvis en del andre dyr.
De allesteds nærværende impalaer
Vi var oppe kl 04:55 og gjorde os klar til vores første safari tur.
Vi blev opdelt i safari jeeps med 9 turister i hver. Lene og jeg fik pladser hvor vi har gode foto muligheder.
Hvidt næsehorn
Morgenturen varede 3 timer og eftermiddagsturen varede 2 timer fra 16 til 18. Om eftermiddagen fik Rangeren (chaufføren) fundet løverne.
Man skal virkelig vende sig til at dyrene blot accepterer vores jeeps som en del af naturen. De ser slet ikke turisterne som andre dyr. Selvfølgelig skal man sidde ned, og tale sagte.
Vi så mange “nye” dyr en første dag på tur.
Denne Hornbill så vi alle steder i parken og i vores lodge.
Når man møder de vilde dyr holder man pænt tilbage.
I Doha var vi kun 2 1/2 time, så vi ventede blot ved check ind til næste fly. (baggagen blev sendt direkte til Johannesburg). Så kl 02:30 fløj vi til Johannesburg, en tur på 7 1/2 time. Vi fik ikke sovet ret meget.
Vi var fremme kl 09:45 uden forsinkelser, men så havde vi også været længe undervejs. I Johannesburg ventede vi i en time på at buschaufføren fik samlet alle 24 turister der skulle til samme lodge i Kruger. Derefter 7 timer i bus med små pauser.
Efter dette blev vi modtaget med god aftensmad kl 19:00, og vi var meget meget trætte. Der var store øjne, da vi fik at vide at tirsdagens udflugt startede kl 05:30 med morgenmad bagefter. Det havde vi vist alle glemt af programmet.
Vi er 8 danskere og 2 tyskere, resten svenskere. Alt kommunikation fra personalet foregår på engelsk for letheds skyld. Lederen, Pia er dansk , og kan hjælpe hvis nogen er i tvivl om tingene.